Rapperne

Con Con Da Don

1.Seed

Med sine mange skarpe flows, eksplosive energi og humoristiske ordvalg er det ingen overraskelse, at den med den stærkeste audition til Smækdown er Con Con Da Don.

Med sit 1. Seed til Smækdown har Dansk Battleraps tasmanske djævel lagt sig forrest i feltet, og er bestemt en energi man skal opleve d. 10 august på Hotel Cecil til SmækDown 2024!

Flammen

2.Seed

Flammen er efterhånden et velkendt navn i både Hip Hop-miljøet og på Freestylescenen, hvilket et 2. seed til dette års SmækDown afspejler i bedste stil! Han har blandt andet udgivet nummeret “Mixede Signaler” der har streamet over 150.000 gange. Med et tungt Old School flow har Flammen tænkt sig at sætte ild til Hotel Cecil d. 10. August til SmækDown 2024 !

Ossi J

3.Seed

Ossi J er den yngste freestyle rapper i feltet og bestemt aftenens dark horse til SmækDown 2024. Han har til sin audition fået 3. Flest point og dermed understreget, at hvad han mangler i erfaring, har han i sult. Den kun 16-årige rapper, er bestemt en man bør holde et vågent øje med i fremtiden. Den 10. august er Ossi J kommet for at vise, at fremtiden er nu.

Den Lette Gade

4.Seed

Den Lette Gade er regerende 3 x Danmarksmester, og er derfor selvsagt en favorit til SmækDown 2024. Med sin jyske charme, og høje overskud på scenen, er vi sikre på, han er kommet for at skubbe taget af Hotel Cecil sammen med sin bedste ven; publikum!

Elias Ben Afia

5.Seed

Elias Ben Afia er efterhånden en erfaren hund på den danske freestyle rap scene. Siden han fik sit gennembrud i 2016, har han konstant været blandt top 4 og vist sig særdeles svær at slå, hvilket titlen som Danmarksmester i 2019 cementerede.

Han er klar på endnu engang, at bevise at han er den bedste den 10. august til SmækDown 2024!

Fætter Anders

6.Seed

Til Smækdown var der én til den jyske audition der stak hovedet ud af flokken, og viste sig som den skarpeste Freestyle Rapper vest for broen: Fætter Anders .

Med sit bundsolide flow og mange kreative linjer er Fætter Anders kommet for at tage titlen som SmækDown 2024 Champ d. 10 August hjem til fastlandet.

MC Puttegris

7.Seed

Med sin selvironiske humor og skarpe observationer hiver MC Puttegris - aka Hazzi - altid publikum over på sin side. Udover at være en formidabel freestyle rapper, og en hæderlig flyttemand er MC Puttegris også den mest vindende rapper i det skrevne Rap Battle-format.

Den 10. august handler det om freestyle, og der er ingen tvivl, om at han vil gå efter titlen som SmækDown 2024 champ!

Spasmager

8.Seed

Spasmager er en af de største veteraner til SmækDown 2024. Med sit stilsikre flow har han ligget i toppen af feltet siden 2011, hvor han gik fra MC’s Fight Night med Den Gyldne Mikrofon. Siden da har Spasmager haft en fast plads i den absolutte elite af Freestyle Rap på dansk.

AkaPelle

9.Seed/stand-in

Blandt de 8 topseedede er der én fællestanke i deres hoveder: "Gid min modstander er sund, rask og til stede på aftenen".

For er det ikke tilfældet, skal de møde aftenens 9. seedede AkaPelle til SmækDown 2024!

Han er kendt for at slå favoritterne ud, og har med sin unikke humor og skarpe flows været en darling blandt freestyle fans de sidste mange år!

Dommerne

Filuka

I løbet af kort tid har Filuka markeret sig blandt en af de mest lovende hiphop-navne herhjemme. Den danske rapper, sanger og producer er kendt for sit skarpe tekstunivers og gribende live-performance, og med rødder i den københavnske undergrund har hun formået at finde vej igennem den krakelerede asfalt.

I dag befinder hun sig i rollen som dommer til SmækDown, hvor hendes brede erfaringer og skillset skal hjælpe med at finde den første SmækDown champ nogensinde!

Skyggesiden

Skyggesiden bringer femininitet og fuck dig attitude til SmækDowns dommerpanel.
Hun er selv en succesfuld rapper med skarpe flowsekvenser, et indlevende poetisk univers og et ordforråd, som sætter alle omkring hende på plads.
Vi vil varmt anbefale jer at hører hendes nye plade “Som Du Kender Det” og lade jer rive med af hendes personlighed og rapniveau. D.10 august vurderer hun teknik, performance og ikke mindst karakter, når hun er dommer til SmækDown!

Daniel

SmækDown dommeren Daniel har været succesfuld i samtlige af hiphoppens afkroge. Han har udgivet både bartunge undergrunds produktioner og succesfulde pop-projekter.
Udover at flere gange at have deltaget i finaleshowet til MC's Fight Night, er han også et velkendt navn på den skrevne rap scene.
Daniel betyder ‘kun Gud kan dømme mig’ men d. 10 august på Hotel Cecil, vil det være Daniel, der dømmer til SmækDown.

PEIMI

Peimi er en af de mennesker, som virkelig forstår rappens tekniske dimension. Han er på sociale medier kendt for sine indlevede og metodiske analyser af album, singler, cyphers og ALT andet rap. Som dommer bringer Peimi det analytiske overblik med fokus på bars, øre for rim og øje for detalje.
D. 10 august skal han igen vurdere rappernes bar-niveau og rimteknik, ikke fra det rolige hjemmestudie, men fra heksekedlen på Hotel Cecil til SmækDown!

DJ

KCL

SmækDown er beæret over at præsentere aftenens DJ selveste KCL.
En sand legende i freestyle rap miljøet. Repetoiaret er bredt og hun har stået bag mange af kulturens store projekter; alt fra Danmarks første freestyleturnering De 8 Bedste, til det kvindedrevne pladeselskab Proud Pussy Produktions.
D. 10 august er hun igen med til at forny formatet og videreudvikle kulturen, denne gang til SmækDown 2024!

Vært

Lillebror

Smækdowns turneringsformat er helt nyt og alt forandring kan virke forvirrende, men til at styrer skibet sikkert i havn, kan vi trygt sætte vores lid til aftenens vært; MC Lillebror!
SmækDowns kaptajn er en af de helt gamle rotter i faget. Han har ikke blot erfaring, han har udtænkt hele SmækDown konceptet, så når bølgerne går højt på Hotel Cecil, bliver han den helt rette at have ved roret den 10 august til SmækDown 2024!